mandag den 17. november 2008

Her kommer en kommentar til nedenstående klip fra en avisartikel i Kristeligt Dagblad:

13. nov 2008 00:00 Ambitionerne blandt indvandrere i Danmark er tårnhøje, viser omfattende forskning

http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/304203:Danmark--Indvandrere-satser-paa-prestige

Ole Hall
Indvandrere drømmer om høj løn, anseelse og forfremmelser langt oftere end danskerne. Det viser et nyt forskningsprojekt, hvor i alt 5000 indvandrere og danskeres holdning til arbejde sammenlignes.En høj løn er "meget vigtig", mener 31 procent af indvandrerne, mens blot 9 procent af danskerne svarer det samme. Ligeledes mener 31 procent af indvandrerne, at jobbets anseelse i samfundet er meget vigtig, mens det kun gælder for 7 procent af danskerne. Muligheder for forfremmelse finder 42 procent af indvandrerne meget vigtige, mens 19 procent af danskerne har samme holdning.– Undersøgelsen hamrer fast med syvtommersøm, at indvandrere er meget interesserede i at arbejde, siger professor Jørgen Goul Andersen, der står bag undersøgelsesrapporten, som netop er udgivet af Rockwool Fondens Forskningsenhed.– Indvandrerne er også villige til at tage en ekstra tørn, fremhæver Jørgen Goul Andersen og henviser til, at 42 procent er villige til at prioritere arbejde højst på bekostning af fritid, mens 23 procent af danskerne har samme indstilling.Undersøgelsen siger intet om, hvor meget indvandrerne reelt arbejder, men fortæller udelukkende, hvad indvandrerne selv siger om deres arbejdsmoral. Udsagnene tyder godt, mener Jørgen Goul Andersen, der kalder indvandrernes indstilling til arbejde "overraskende god" sammenlignet med danskernes, som altid har ligget højt internationalt. Det store ønske om anseelse findes på tværs af indvandrer-nationaliteter. Det får Jørgen Goul Andersen til at konkludere, at der er tale om et indvandrerfænomen i højere grad end et kulturfænomen.– Indvandrerne ser uddannelse og job som den perfekte mulighed for en social opstigen. Så hvis man i Danmark giver dem de rette betingelser for dette, så er der bestemt håb forude. For indvandrerne har arbejdsmentaliteten i sig, hvilket USA også har
bevist, siger han.

Javel, så....

Mine ambitioner har faktisk også altid været tårnhøje.

Først ville jeg - efter som barn at have set filmskuespilleren Esther Williams svømme - være verdensmester i svømning. Jeg kunne dog ikke lære at crawle.

Så ville jeg være stewardesse, men er bange for at flyve.

Så ville jeg være statsminister, men ville i hvert fald ikke gå rundt på gaderne op til et valg og "sælge" mig selv.

Så ville jeg være kriminalkommissær, men først skulle jeg ud og slås med forbrydere, og det ville jeg ikke.

Så ville jeg være overlæge, men blod, opkast og døde mennesker er ikke lige mig.

Så ville jeg være enormt rig. Men da jeg ikke spiller, aldrig har haft ambitioner om at blive forbryder og ikke ville være i stand til at blive rig ved almindeligt lønarbejde, så......

Mine ambitioner er stadig tårnhøje - for mit næste liv.

0 kommentarer: